mandag den 4. januar 2010

Dagens gang | Pizza med sne

Jeg har afleveret synopsis i dag. Jeg havde på en eller anden underlig måde svært ved at genkende KUA. Sidst jeg så stedet, var jeg opløftet af tre øller fra Kaffebaren efter en anden aflevering. En anden grund til, at universitet pludselig syntes så fremmed, var fordi, at sneen væltede dryssede ned i store dun. Synet gjorde mig helt søvnig og rolig selvom jeg havde rasende travlt. Jeg kan godt lide sne.

Jeg lavede to pizzaer, da jeg kom hjem. Lysten til at lave den slags kom pludselig over mig. Uheldigvis nåede jeg at blive mæt inden spisetid, fordi det hele skulle smages på og smages til. Til gengæld fik jeg taget nogle fine billeder til jer - jeg kan især godt lide billedet af den autentiske tomatsauce. Hvis du har brug for en god opskrift til den slags, hvad end den nu skal bruges til, så prøv:
- 1 dåse flåede tomater
- Frisk basilikum
- 2 spk. tomatpuré
- Groft salt
- Peber
- Hvidløg
- Balsamico
- Blende, blende, blende!
Lad det koge op og være på varmen i en times tid - smagen kommer virkelig frem så :o)

Ingen kommentarer: