søndag den 14. marts 2010

Køb | Forårsfornemmelser

Solen har skinnet så flot over København i dag. Jeg har haft tømmermænd ovenpå en dejlig fødselsdagsfest for mine nærmeste venner, men solskinsvejret har holdt mit humør helt oppe. Solskinsvejret fik mig også til at tænke i lyse og klare farver, og derfor blev jeg rigtig glad, da jeg fandt disse skønne sager på H&Ms hjemmeside :o)

Kjole, H&M 149,-, kjole, H&M 59,95-, vest, H&M 79,95,-, kjole, H&M 249,-

onsdag den 10. marts 2010

Køb | Restskat og bryllupsoutfit

Jeg kan godt se, at overskriften i den grad er modstridende og får økonomisk ansvarlige mennesker til at korse sig - men skal der være fest, så lad der være fest, og nu er det altså et vaskeægte bryllup i England. Jeg glæder mig helt vildt! Ydermere skal det nævnes, at restskatten er på 320 kr. og kjolen er købt på tilbud, alle mine kjoler er stort set sorte, og....oh well, så længe jeg selv tror på mit ræssonement :o)

Kjole, H&M, 79,95 kr. (nice!) - sandaler, H&M, 349 kr.

tirsdag den 9. marts 2010

Siden sidst | Kulinariske sidespring - undskyld

Jeg ved godt, det er længe siden, at jeg sidst har postet noget. Jeg får stadig anskaffet mig nye ting til garderoben, men på det sidste har mit fokus været i køkkenet. For at vise grunden til min mangel på tilstedeværelse her på siden, har jeg valgt at finde nogle billeder frem til jer, så I kan se, hvad det er blevet til i mit tagkøkken :o)

Bananmuffin med chokolade, honning og mørk chokolade med cream cheese frosting og smeltet chokolade.

Blåbærmuffin med vanille og mørk chokolade


4-stjerners middag med Sabina, Stine og Julie - og masser af alkohol.
Lakseroulade med hjemmelavet brød til. Toppet med sort kaviar og pyntet med masser af ruccola.

Siden sidst | Småsygdom og arvesmykker

Hold da op - sidste indlæg d. 9. januar, 2010! Det må jeg vist hellere få gjort noget ved med det samme.
Jeg har netop modtaget to skønne sølvringe, som har været min mors. Jeg har taget dem på her under dynenfor stadig at være lidt fin på trods af snotnæsen og ondt i halsen.
(Jeg har jo egentligt ikke købt dem, men jeg synes alligevel, at denne post gør sig bedst i den kategori :o))

lørdag den 9. januar 2010

Dagens gang | MmmmmMakiRoooolls

Jeg skal have en stille og rolig weekend pga. eksamenslæsningen, men det betyder (heldigvis!) ikke, at det skal være kedeligt. Derfor lavede jeg her til aften sushi med Anne Kathrine og Mei - og vi gjorde det billigt :o) Det er lidt noget fedtet stads, men så længe, at der er hvidvin med i processen bliver alt til en leg.

torsdag den 7. januar 2010

Køb | Markerede skuldre

I går var jeg på Strøget hele eftermiddagen med min veninde Anne Kathrine. Jeg burde have læst, men ærlig talt har jeg svært ved at sparke mig selv i gang. I dag har jeg dog fået lavet en del, hvilket jeg forklare med den nye jakkesag, jeg fik med hjem. Jeg forestiller mig, at den skal bruges til A-formede kjoler, så min talje rigtigt kan blive fremhævet. Den bliver sikkert også rigtig flot til oversized kjoler, for at skabe lidt figur :o)

Jakke, Gina Tricot, 199,- (YES!)

tirsdag den 5. januar 2010

Inspiration | Klare farver i et snevejr

Jeg burde virkelig læse, men Style.com har virkelig fanget min opmærksomhed! Jeg har siddet og kigget lidt på de nyeste forårskollektioner fra forskellige designere, og især de mange dejlige farver har fanget min interesse. Jeg tog skridtet med en lækker blå/lilla kjole til nytåret, og den stil vil jeg fortsætte med inspiration fra bl.a. disse looks.

Chanel, RTW S2010
Jeg tror dette look bliver lidt for piget til mig, men jeg er vild med blandingen af strukturer og mønstre.

Marc Jacobs, RTW S2010
Jeg elsker enkeltheden i det her outfit, og det gode er, at jeg stort set har elementerne i min garderobe allerede. Jeg har desværre ikke samme ben, men strømpebukser indtil det bliver Roskilde Festival varmt kan sikkert hjælpe en masse.

Acne, RTW S2010
Acne har en særlig plads i mit hjerte, fordi deres tøj aldrig er FOR feminint. Denne rosa/pudderfarve plejer at gøre underværker for min lyse hud, så jeg vil helt sikkert ud at finde en oversized blazer i denne farve. Guldet på jeansne er i øvrigt ret glam!

Alexander Wang, RTW S2010
Dejlige farver! Længden på jakken synes jeg der går rigtig godt med de blå shorts. Sådan nogle må jeg vist også hellere få anskaffet
mig til dette forår.